FELICIA er en dansk-svensk musikgruppe hvis medlemmer er bosatte i
Danmark. Gruppen dannedes 1997, i forbindelse med en mindekoncert den
12. november, på 10-årsdagen for Cornelis Vreeswijk’s død.
FELICIA har siden turneret i Danmark og Sverige med stor succes.

FELICIA spiller et bredt udsnit af Cornelis’ sangskat, der fortolkes af den
svenske sangerinde og skuespiller Annika B. Lewis.
Hun tegner nogle musikalske portrætter af bl.a. damerne Veronica og Felicia,
så at man glimrende forstår, at Cornelis “fik dem på hjernen”, som han selv sagde.

Musikerne i FELICIA er kendte og anerkendte i mange andre sammenhænge,
bestående af bassisten Anders Krøyer, og den svenskfødte guitarist Mikael Zacho.
I samspillet i FELICIA swinger de flot og klæder Annikas mørke stemme utrolig godt.

En koncert med FELICIA er en rejse gennem Vreeswijk’s enestående, poetiske og
musikalske univers. Da sangene jo er på svensk, lægges der stor vægt på at indføre
publikum i tekstens indhold og baggrunden for de enkelte sange.

FELICIA søger at skabe en tæt intim stemning med publikum, samt udføre numrene
med deres eget personlige præg med respekt for mesterens ånd.

Cornelis Vreeswijk har i mere end 30 år givet sit store musikalske bidrag på scener
over hele Skandinavien. Han var en “kändis”, ikke bare i Sverige, men også i Danmark
og denne store kunstner synes nu, 23 år efter sin død, endnu mere elsket og aktuel
end nogensinde, også blandt det helt unge publikum.

Press og udtalelser:
”Felicia är en mycket bra grupp, framför sin sång och musik på ett ledigt sätt, publiknära och framför allt välrepeterat” – Värnamo Nyheter (2004)
“Den här damen - som heter Annika B. Lewis och naturligtvis är medlem i Sällskapet - gör det med den äran. Jag försäkrar!
Många hälsningar Per-Albin/ Cornelis Vreeswijk Sällskapet”

 

FELICIA er:

Annika B. Lewis: Sang.

Mikael Zacho: Akustisk guitar.


Anders Kr°yer: Akustisk basguitar.